Thread subject: Voipsnak.dk :: Wiki på Voipsnak.dk?

Posted by hermanR on 25.03.2010 21:57
#7

Jamen dog – hvor tankerne går

Med hensyn til wiki siderne og hvor meget man har brug for der.

Jeg tror det vigtigste er at man kan oprette sider og vedligeholde dem med wiki. Fx wiki funktionerne hos Musimi var nok der. Hvis vi forestiller os at alle der har login på voipsnak.dk har redigeringsrettigheder. Sådan var det også hos Musimi – og da i hvert fald en gang, var der omkring 16.000 med login hos Musimi. Jeg kan ikke mindes, at der blev lavet sabotage i siderne hos Musimi. Jeg tror det mest vigtige her er at det er let at gå til – og at der lige er en sandkasse, man kan øve sig i og nogle standard vejledningssider i det wiki der er.

Hvis jeg ser på de få artikler jeg selv har leveret her til voipsnak.dk. Grafikken er forsvundet, i hvert fald nogle steder, og hvis jeg kigger artiklerne igennem, så er der garanteret også en hel del, som jeg gerne ville ændre. Jeg nævner det ikke for at der skal ryddes op der nu, men lå det i wiki – så havde jeg nok pillet ved det – og andre havde fundet andet eller mere, som de godt lige ville lave om eller tilføje.

Så jeg tror ikke det er pokkers vigtigt, hvad det er for wiki

Når du har fundet en god kombination af forum og wiki, så kunne det være jeg får brug for det samme til et Family Mix tv-forum.